Hvad er et medie?
Et medie er en form for kommunikation som når ud til folk i hele verden, og derefter påvirker dem. Forskellige aktøre formidler deres budskab igennem diverse medier. Hvad enten det er nyheder, reklamer eller ekspertudsagn, tvinger det individerne til at tage stilling og have en holdning og mening til stort set alt. Medierne påvirker os mere end vi tror. Det skyldes den revolutionære udvikling som mediet har gået igennem. Først de skrevne medier, dernæst radio og fjernsyn som nye platforme til at formidle nyheder og budskaber, og idag internettet. Sidst nævnte har været igennem den største udvikling. Hvad der startede som en simpel måde at dele tekst og information på, er idag for mange mennesker den vigtigste og mest uundværlige medie platform. Internettet er også det medie som jeg selv finder mest fascinerende. Jeg benytter det flere gange dagligt til mange forskellige ting. Først og fremmest til vedligeholdelse og udvikling af mit sociale netværk. Inden for sociale kommunikations sider, har der i sig selv været en kæmpe udvikling som stadig er igang. Man kan ikke snakke om sociale netværk uden at nævne facebook som er mest populær lige nu. Jeg er selv en trofast bruger, og finder siden yderst underholdene. Selvom den mest bliver brugt til forholdsvis meningsløse ting, så spiller den alligevel en central rolle i mit sociale liv. Jeg er kommet i kontakt med gamle venner som jeg ikke har set i umindelige tider, og lærer de nye mennesker som man lige har mødt, lidt bedre at kende. En helt anden ting ved facebook, og andre medier, som jeg finder utroligt fascinerende, er ens identitet. Når jeg udtrykker mig igennem diverse medier gør jeg det måske med lidt mere mod og tager flere chancer. Det at man ikke er face to face med den person som man kommunikerer med, gør det nogen gange lettere for mig at udtrykke mig selv.
Internettet giver mig også mulighed for at kommunikere med andre mennesker der deler de samme interesser som jeg har. Musik og spil er to ting som jeg bruger meget tid på, og der findes adskillige sider hvor man kan læse nyheder, anmeldelser og benytte sig af forummet. Hvad enten om man befinder sig i et musik, spil eller nyhedsforum, er det altid et sted hvor folk kommer med deres egne meninger og diskuterer dem med andre mennesker. Som jeg nævnte før spiller identitet også en stor rolle her. Jeg har kunne mærke en udvikling indenfor måden at kommunikere med hinanden på, ikke kun hos andre men også hos mig selv. Hjemmesiden YouTube er et glimrende eksempel. Hvis man klikker på hvilken som helst video, og derefter læser kommentarene, kan man hurtigt mærke at folk er blevet mere ligeglade og respektløse. Hvis jeg fx skriver noget konstruktivt kritik bliver jeg ofte misforstået. Når man ved man aldrig kommer til at møde personen som man kommunikerer med, ændrer ens identitet. Til tider hjælper det mig til at udtrykke mig bedre og mere ærligt, men jeg synes også det bliver et problem når det bliver brugt på den forkerte måde. Jeg bruger også internettet til at opdage nye ting, og udvide min horisont. Det sker primært indenfor musik, da nettet er et ideelt sted at opdage og formidle musik.
Før i tiden spillede medier måske en stor rolle i min dagligdag, men nu er de næsten uundværlige. Det skyldes ikke en personlig afhængighed, men at alt er blevet digitaliseret. Man får ikke lønsedler eller årsopgørelse på papir mere, det foregår udelukkende på internettet. Også banker har været igennem en udvikling på nettet. Opfindelsen af netbank gør at jeg kan styre min økonomiske situation, betale regninger osv. mens jeg ligger i min seng. For mig er dette kun en god ting, men det kan dog været et problem for andre. Hovedsageligt er det den ældre generation som ikke er vant til brugen af digitale medier der lider under dette.
Medierne fylder mere i min daglidag end jeg måske har lyst til at indrømme. Jeg har svært ved at forestille mig en dag i mit liv, uden brug af diverse medier.
Antal ord: 682
søndag den 6. september 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar